Funktionel Fitness

Nyt fitnesslinjefag fra skoleåret 2027/2028

Vil du være stærkere, hurtigere og mere atletisk?

Vil du mærke, at din krop kan mere — både i træningslokalet, i gymnastikken, i sporten og i hverdagen? Fra skoleåret 2027/2028 åbner Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole et nyt linjefag: Funktionel Fitness. Leder du efter en efterskole med fitnesslinje, hvor du kan kombinere træning og efterskoleliv? Linjen er for dig, der har lyst til at træne seriøst, blive stærkere og være en del af et ambitiøst træningsfællesskab. Du behøver ikke være erfaren i fitness på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, arbejde hårdt og udvikle dig. På Funktionel Fitness træner vi hele kroppen. Vi arbejder med styrke, kondition, mobilitet, koordination, teknik og udholdenhed. Du kommer til at løfte, trække, presse, squatte, hoppe, løbe og kæmpe dig igennem træninger, der både udfordrer kroppen og hovedet.

Det bliver hårdt.
Det bliver svedigt.
Og det bliver fedt.

Funktionel fitness: Stærk på den måde, der kan bruges

Funktionel Fitness handler om at blive stærk, alsidig og kropsligt robust. Vi træner bevægelser, der kan bruges — ikke kun i fitnesslokalet, men også i gymnastik, idræt og hverdag.
Du kommer blandt andet til at arbejde med styrketræning, kropsvægtstræning, kondition, core, mobilitet og funktionelle øvelser som squat, dødløft, pull-ups, kettlebell swings, burpees, box jumps og forskellige former for workouts. Det betyder, at fitness på efterskolen både handler om at opbygge styrke og om at kunne bruge den i bevægelse.
Nogle træninger har fokus på tung styrke og god teknik. Andre har fokus på puls, tempo og udholdenhed. Fælles for det hele er, at du skal lære at træne både hårdt og klogt.
Vi har fokus på korrekt teknik, progression og skadesforebyggelse, så du udvikler dig på en god måde. Du skal ikke bare presses – du skal også forstå, hvordan kroppen arbejder, og hvordan du træner den bedst.

Er en efterskole med fitnesslinje noget for dig?

Fitnesslinjen er for både piger og drenge — og både begyndere og øvede.

Den er for dig, der:

  • vil blive stærkere og mere atletisk
  • kan lide at bruge kroppen
  • gerne vil træne seriøst flere gange om ugen
  • vil lære mere om teknik, træning og kroppen
  • trives i et fællesskab, hvor vi presser hinanden
  • har lyst til at prøve kræfter med konkurrencer og challenges

Så drømmer du om at blive stærkere, hurtigere, mere udholdende — eller bare komme rigtigt i gang med din fitnessrejse — så er Funktionel Fitness på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole måske det helt rigtige for dig.

Fra skoleåret 2027/2028 skaber vi et nyt fitnessmiljø på Bramming, hvor udvikling, fællesskab og hård træning står i centrum.

Fitness efterskole i Jylland med plads til udvikling

På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole i Bramming i Sydvestjylland bliver Funktionel Fitness en del af et efterskoleåret med idræt, undervisning og fællesskab. Her kan du gå på fitnesslinje på efterskole, uanset om du allerede styrketræner inden, eller du gerne vil i gang, prøve noget nyt og lære en masse spændende. Det handler om at blive bedre i dit eget tempo og samtidig være en del af et fællesskab, hvor I motiverer hinanden.

Vil du høre mere om linjen eller opleve skolen, før du beslutter dig? Du kan læse mere om at blive elev eller besøge os til rundvisning på www.brammingefterskole.dk

Er du klar til at tage fat?

Brochuren vises