Esport efterskole – Counter-Strike 2
ESPORTLINJEN PÅ BRAMMING – CS2, UDVIKLING OG FÆLLESSKAB
Brænder du for Counter-Strike 2, og vil du bruge dit efterskoleår på at udvikle dig både spillemæssigt, menneskeligt og som en del af et hold? På esportlinjen på BRAMMING får du træning, fællesskab og refleksion i en hverdag, hvor gaming er en naturlig del af efterskolelivet.
Vores CS2-linje er for dig, der vil mere med dit spil. Vi arbejder med teknik, taktik, samarbejde og mental styrke, så du kan udvikle dig i et ambitiøst og trygt miljø med plads til læring, fællesskab og personlig udvikling.
Esport CS2 – mere end bare gaming
På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole er esport mere end timer foran skærmen. Her bruger vi Counter-Strike 2 som afsæt for teknisk træning, taktisk forståelse og stærkt samarbejde.
Du bliver udfordret som spiller, men også som holdkammerat. For på vores efterskole med esport handler det ikke kun om at vinde runder. Det handler om at lære, tænke, kommunikere og udvikle sig sammen med andre.
Er esport-linjen noget for dig?
Vi anbefaler, at du har:
- Mindst 500 timers spilletid i CS2
- Faceit level 4 med minimum 50 kampe
Men det vigtigste er dit engagement og din lyst til at lære og udvikle dig. Du skal være nysgerrig på spillet, på samarbejdet – og på dig selv. Du behøver ikke være færdigudviklet som spiller, når du starter. Du skal bare have lyst til at arbejde seriøst med dit spil og være klar på at blive en del af et hold, hvor feedback, ansvar og fællesskab fylder lige så meget som aim og taktik.
Tag på efterskole med gaming – og få undervisning med mening
Undervisningen i Esport CS2 er bygget op omkring en undersøgende og refleksiv tilgang.
Vi arbejder systematisk med tekniske færdigheder som aim, movement og utility, men altid med blik for det, der sker omkring spillet: Hvordan skaber vi værdi for holdet? Hvordan træffer vi kloge beslutninger under pres? Og hvordan bliver vi bedre sammen?
Med afsæt i spillets kompleksitet træner du evnen til at:
- analysere situationer og læse modstanderen
- kommunikere klart og støttende
- udvikle taktiske og strategiske løsninger
- håndtere pres og bruge fejl som læringsmulighed
Vi arbejder bevidst med læringskultur og mindset – vi kalder det “Yes Set”: en åben og nysgerrig tilgang til udfordringer og feedback, hvor målet er udvikling, ikke bare sejr.
Praktisk og teknisk CS2-træning
Træningen foregår tre gange om ugen i vores moderne gaming-faciliteter. Gennem skoleåret arbejder du blandt andet med:
- Holdroller: IGL, AWP, Entry, Support, Lurker
- Defaults og executes: strategisk opbygning af runder
- Granat-træning og mappool: brug af utility og map control
- Demo-analyse og selvrefleksion: lær af dig selv og dine holdkammerater
- Faseinddeling og antistrat: forståelse for postplant og variation i spillet
- Og meget mere …
Vi lægger stor vægt på kommunikation og samarbejde – både i og uden for spillet. På den måde bliver esportlinjen ikke kun teknisk træning, men også en tryg ramme, hvor du lærer at tage ansvar, give feedback og bidrage til holdet.
Motion, mental styrke og trivsel
Præstation i CS2 kræver mere end mus og tastatur. Vi integrerer fysisk træning og mental forberedelse i undervisningen, fordi kost, bevægelse, restitution og mental sundhed er afgørende for at kunne præstere stabilt over tid.
Du vil opleve:
- Motion og fællestræning
- Fokus på søvn, kost og restitution
- Træning i fokus, meditation og håndtering af tilt
Vi arbejder målrettet med resiliens og fejl som udviklingsmulighed, så du kan lære at rejse dig – også når du taber en duel eller en kamp.
Fællesskab og konkurrencer på esport-linjen
Vi deltager i online turneringer, træningskampe og LAN-events, hvor du får mulighed for at bruge det lærte i praksis og mærke suset ved holdspil og konkurrence.
Samtidig er det sociale fællesskab omkring CS2-linjen stærkt – både i undervisningen, i fritiden og som en del af efterskolelivet på BRAMMING. For esport handler ikke kun om individuelle skills – det handler også om sammenhold, kommunikation og det hold, du bliver en del af.
Hvad siger vores tidligere elever om esport-linjen?
Daniel “Pude2000” Bundesen (elev årgang 2020-21):
“Esport på Bramming, er både lærerigt, spændende og med plads til forskelligheder! Der er fokus på udvikling indenfor esport, så hvis man har en drøm om at nå langt indenfor esport, er dette den rette efterskole.
Fællesskabet fejler ingenting, der er plads til alle niveauer, personligheder, samt ambitioner.”
Joachim “Pølsemix” Frøsig (elev årgang 2023-24):
“På Bramming udviklede jeg mig meget som spiller og lærte, hvor vigtigt kommunikation og sammenhold er i CS. Jeg fik også en god forståelse for hvad det vil sige at spille på et hold, fordi det ikke kun handler om dit individuelle spil, det er jo et holdspil.”
Ønsker du at vide mere om at gå på esport efterskole?
Vil du vide mere om, hvordan det er at gå på en esport efterskole i Jylland? Du kan bl.a. læse mere om årets gang, eller vores andre linjer. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Udover esport kan du også vælge bl.a. håndbold eller springgymnastik på BRAMMING.