Fodbold efterskole
Fodboldlinjen på BRAMMING – fodboldfeber og fællesskab
Er du vild med fodbold og drømmer om et år med fodbold på efterskole, hvor fodbold fylder i hverdagen og du bliver en del af et stærkt fællesskab? Så er fodboldlinjen på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole et godt sted at starte.
Vi har fodbold for piger og drenge, og du bliver mødt af erfarne og uddannede trænere, der tager udgangspunkt i dit niveau. Vi træner tre gange om ugen, og træningen foregår udendørs gennem sæsonen.
Fodboldtræning med kunstgræs, goalbox og målmandstræning
Meget af træningen foregår på vores moderne kunstgræsbane. Ved siden af banen kan du prøve kræfter med goalbox, hvor du blandt andet kan træne afslutninger, frispark og præcision. Der er også ekstern målmandstræner tilknyttet, så du som målmand får mulighed for at arbejde mere målrettet med din position.
Vi har plads til dig, der er øvet og kan en ting eller ti med bolden, og til dig, der først og fremmest elsker at spille fodbold. Vi bruger tid på, at hver spiller bliver set, og målet er, at du udvikler dig teknisk, taktisk og som en del af holdet.
Fodboldlinje med teknik, taktik og holdånd
På fodboldlinjen arbejder vi med fysisk træning, teknik, taktisk forståelse og samarbejde. Fodbold kræver individuelle færdigheder, men det er som hold, vi gør forskellen. Derfor fylder team building, fællesskab og spilleglæde også meget i træningen
Fodboldlinje med kampe, turneringer og fællesture
Fodboldlinjen fungerer på mange måder som en fodboldklub på efterskole. Vi spiller med i både JBU og efterskoleturneringen, og det giver spændende kampe for alle. Udekampe foregår som fællesture i vores egen bus, så kampene også bliver en del af efterskoleoplevelsen.
I løbet af året deltager vi også i fodboldarrangementer og linjefagsdage, hvor du får mulighed for at gå endnu mere i dybden med spillet og give den gas sammen med de andre på linjen.