Efterskole med spring-linje

Efterskole med springgymnastik – spring over hvor gærdet er højest

Er du et vildt springtalent og drømmer du om at gå på en efterskole med springgymnastik? Eller er du en af dem, der bare drømmer om at springe ud i det? Uanset dit startniveau vil spring-linjen på vores efterskole i BRAMMING helt sikkert være noget for dig. Her handler det ikke kun om at kunne lave det vildeste spring fra dag ét – det handler om at turde prøve, blive bedre og være en del af et hold, hvor vi bakker hinanden op.

Springgymnastik med plads til både mod, teknik og fællesskab

På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole får du moderne faciliteter og samtidig mulighed for at blive undervist af certificerede trænere, som selv har stor erfaring fra konkurrence- & performance gymnastik. Vi træner tre gange om ugen – piger og drenge – med plads til store smil og udfordringer.

Spring er dit linjefag gennem hele efterskoleåret, så du får tid til at fordybe dig, nørde teknikken og mærke, hvordan du rykker dig fra uge til uge. På springlinjen bliver du en del af et aktivt idrætsfællesskab, hvor der både er tempo, grin og seriøs træning

Leder du efter en spring efterskole i Jylland, hvor der både er plads til teknik, mod, fællesskab og masser af energi, så er springlinjen på BRAMMING et stærkt sted at starte. Vil du vide mere om vores spring efterskole, eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Du har også mulighed for at komme ud og besøge vores efterskole, og se om det kunne være noget for dig.

Spring er for alle – uanset dit niveau

Spring er for alle. Det er meget vigtigt for os! Vi møder alle dér, hvor de er og bygger progressivt på. Træningen foregår i vores springhal, der blandt meget andet byder på trampoliner, springgrave og masser af springbaner.

På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole arbejder vi først og fremmest med grundelementerne inden for spring som fx kropsspænding, håndstand og afsæt. Derefter går vi videre til forlæns og baglæns salto, skruer og flik-flak og til de svære springkombinationer med dobbelt og trippel-rotationer. Hele tiden prøver vi lidt mere af.

Du behøver altså ikke komme som færdig springgymnast. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, gøre dig umage og være med i træningen. Nogle kommer med masser af erfaring, andre har aldrig sprunget på den måde før – og netop derfor bygger vi træningen op trin for trin.

Fra grundtræning til opvisning

Igennem lige dele tons og teknisk træning opbygges dine bevægelsesmæssige færdigheder, så du bliver stærkere, mere sikker og klar til at bruge dine spring i skolens opvisning.

Når teknikken begynder at sidde i kroppen, bliver springene sat sammen og formet til det, du også skal bruge i opvisningerne. Det er her, træningen får et ekstra gear: Du mærker, hvordan det individuelle arbejde i springhallen bliver en del af noget større sammen med resten af holdet.

Springgymnastik i rammer, der giver plads til udvikling

På BRAMMING har vi faciliteter, der giver dig gode muligheder for at udvikle dig som springer. Springhallen er indrettet med blandt andet stortrampoliner og springgrave, så der er plads til både grundtræning, gentagelser og nye udfordringer.

Det betyder, at du kan arbejde målrettet med dine spring – uanset om du øver afsæt, kropsspænding, rotationer eller sværere kombinationer. Der er plads til at prøve, fejle, justere og prøve igen. For sådan bliver man bedre.

På vores efterskole med springgymnastik kaster vi os ud i oplevelser året rundt

På linjen for spring venter der en masse efterskoleoplevelser, for noget af det bedste, vi ved, er at vise, hvad vi har lært. I midten af det hele står naturligvis skolens opvisninger i foråret, hvor vi har en selvstændig opvisning i opvisningen. Dertil kommer der en enkelt venskabelig springkonkurrence, mojn-cup.

Opvisningerne er en stor del af gymnastiklivet på BRAMMING. Her bliver alt det, du har trænet på i hverdagen, en del af fællesskabet på gulvet – med energi, timing og den der særlige følelse af, at vi gør det her sammen.

Vores springcenter er næsten altid åbent for eleverne, hvilket giver optimale muligheder for at udvikle færdigheder i fritiden og arbejde målrettet med træning. Det giver dig ekstra tid på redskaberne, mere frihed til at nørde teknikken og endnu bedre mulighed for at udvikle dig på en efterskole med springgymnastik i Jylland.

Brochuren vises