Gymnastik efterskole
Gymnastik for alle på BRAMMING
Gymnastik er en helt central del af fællesskabet og efterskolelivet på BRAMMING. Alle kan være med. Og alle skal også være med. Du behøver ikke have dyrket gymnastik før for at være en del af fællesskabet på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. Vi tager det trin for trin, og du bliver altid mødt på det niveau, du er på.
Fællesgymnastik og gymnastik for drenge og piger
Vi samles én gang om ugen til fællesgymnastik og arbejder frem mod de sjove, spændende og fantastiske gymnastikopvisninger, vi tager rundt med i løbet af foråret.
Fællesgymnastikken er noget, hele elevholdet er en del af. Her arbejder vi sammen frem mod opvisningerne, og undervejs får du mulighed for at blive mere fortrolig med gymnastikken – uanset hvilket niveau du begynder på.
Tre gange om ugen har vi gymnastik, hvoraf en af træningerne er fællesgymnastik. Til de to andre træninger er der mulighed for at være fælles eller dele op i fx spring, køn eller andet.
Alle elever skal lave gymnastik, og du behøver ikke at være verdensmester. Vi forventer til gengæld, at alle gør sig umage og yder deres bedste. Det vigtigste er altså ikke, hvad du kan, når du starter, men at du har lyst til at være med og give gymnastikken en chance.
Bedre fællesskab med gymnastik for alle
Når alle elever på BRAMMING laver gymnastik, bliver den også en del af det fællesskab, I har med hinanden gennem efterskoleåret. I står på gulvet sammen, øver sammen og arbejder frem mod de samme gymnastikopvisninger.
Tidligere elever nævner fællesgymnastikken som det mest fællesskabende vi laver på BRAMMING og derfor er vores gymnastiktimer så vigtige for os. Mange af vores elever har slet ikke lavet gymnastik, før de kommer på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole – og det er helt okay. Så hvis gymnastik er nyt for dig, er du langt fra den eneste.
For nogle kan det i starten føles som at blive kastet ud på dybt vand. Derfor tager vi det trin for trin, så du kan være med på dit eget niveau. Du skal ikke sammenligne dig med dem, der måske har lavet gymnastik før – du skal være med, som du kan, gøre dig umage og på den måde blive en del af efterskolens fællesskab.
Derfor gør det ikke oplevelsen mindre sjov at være ny til gymnastik på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole – tværtimod. Noget af det særlige er netop at udvikle sig sammen og til sidst gå på gulvet med alle sine efterskolevenner til forårets opvisninger. Derfor er gymnastikken ikke kun en del af undervisningen, men også en vigtig del af fællesskabet – en aktivitet og fælles oplevelse, som hele elevholdet er en del af.
Har du spørgsmål til vores gymnastik efterskole?
Hvis du vil vide mere om gymnastikken på BRAMMING, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du har også mulighed for at besøge os til en rundvisningsaften. Her kan du opleve skolen, snakke med eleverne og høre om deres erfaringer med gymnastikken og hverdagen på en gymnastikefterskole som BRAMMING.
På den måde kan du få et bedre indtryk af, hvordan gymnastik bliver en del af efterskolelivet, og hvad det vil sige at være elev på BRAMMING.