Spring over hvor gærdet er højest.

Er du et vildt spring-talent? Eller er du en af dem, der bare drømmer om at springe ud i det? Uanset dit startniveau vil spring-linjen på Bramming helt sikkert være noget for dig.  

På Bramming får du nogle af landets mest moderne faciliteter og samtidig mulighed for at blive undervist af certificerede trænere, som selv har stor erfaring fra konkurrencegymnastik. Vi træner tre gange om ugen – piger og drenge – med plads til store smil og udfordringer. 

Vi prøver hele tiden lidt mere af

Spring er for alle. Det er vigtigt at slå fast. Vi møder alle dér, hvor de er og bygger progressivt på. Træningen foregår i vores springhal, der blandt meget andet byder på trampoliner, springgrave og springbaner.

Først og fremmest arbejder vi med grundelementerne inden for spring som fx kropsspænding, håndstand og afsæt. Derefter går vi videre til forlæns og baglæns salto, skruer og flik-flak og til de svære springkombinationer med dobbelt og trippel-rotationer. Hele tiden prøver vi lidt mere af. 

Igennem lige dele tons og teknisk træning opbygges dine bevægelsesmæssige færdigheder, der bliver formet og sat sammen til spring i skolens opvisning. 

Vi kaster os ud i oplevelser året rundt

På linjen for spring venter der en masse oplevelser, for noget af det bedste, vi ved, er at vise, hvad vi har lært. I midten af det hele står naturligvis skolens opvisninger i foråret,  hvor vi har en selvstændig opvisning i opvisningen. Dertil kommer deltagelse i konkurrencer og springcup, hvor vi dyster mod andre gymnaster.

Ved siden af dette har vi spring-venskabsskoler, som vi besøger og selv får besøg af. Og sidst men ikke mindst har vi alle springweekenderne på skolen, som altid byder på masser af sjov.

Esport

Læs mere

Håndbold

Læs mere

Fodbold

Læs mere

Rytmisk Gymnastik

Læs mere

Spring

Læs mere

Har du spørgsmål?

Kontakt os her